Natasja

2008-02-09T10:31:00.000-08:00

Luksus-middag i Dhaka paa yndlingsrestauranten "Speed Fire" efter 1 1/2 maaned paa ris og karry i Birganj!!! Jeg fik en coca cola light....For vildt!

2008-02-09T09:56:00.000-08:00

Paa vej til Dhaka med bussen... David (min bodyguard:-) fulgte mig, saa jeg ikke skulle tage turen alene!!!

Computer-shoppen, hvor jeg har brugt mange timer med at skrive blog og laese mails... Mammun som staar i doeren byder altid paa the (lal-cha)...

Nomita og jeg kokkererer paa bangla-maneri mit koekken...Jeg laerer at bage ruti, som er smaa flade broed, som steges paa panden. Anek (en nabodreng) ville ogsaa lige med paa billedet....

Jeg underviser laererne...En af dagene laerte jeg dem "aah Susanne", hvilket blev et stort hit!

Jeg underviser Besu(Min hushjaelps mand) og Joy(en nabo og mor til en af eleverne) i engelsk et par timer om ugen...Hvilket altid er sjovt og hyggeligt...og saa foelger der altid en kop the (lal cha) og en kiks med...

Nogle af de skoenne, skoenne boern, jeg underviser!!!!

Rumu en af laererne tegner mehendi moenster paa min haand... Det blev siddende i 3 uger:-)

Saa er der naesten gaaet et halvt aar og vi ses snart.

2008-02-09T09:38:00.001-08:00

Sidder her foran computeren med et kaempe smil paa…For Imorgen kl. 9.40 lander mine soede og savnede foraeldre i Dhaka. Jeg glaeder mig saa meget til at se dem og til at vise dem det hele… De tusindvis af mennesker, som man altid ser overalt, ligegyldigt hvor man er i dette utrolig taet befolkede land.- De soede, skaegge og dejlige naboer og laerere, som jeg har vaeret omgivet af i Birganj. –Det lille hus som har vaeret mit hjem det sidste halve aar.- Nomita min hushjaelp som har redt min seng, kokkereret min mad, vasket mit toej i haanden (der er jo ingen vaskemaskiner her), masseret min pande naar jeg har ligget syg...- Ekspedienten, som jeg har koebt kiks hos, og som altid har et kaempe smil paa, naar han ser mig, og som gerne raaber hej til mig paa lang afstand, saa alle kan hoere det, (det er jo status at vaere venner med en hvid)….

Jeg synes virkelig, at jeg har haft det godt her i Bangladesh. Jeg har nydt at vaere her og kan synes, at det er lidt trist, at jeg allerede skal hjem om 14 dage. -Samtidig med at jeg bobler over af glaede, fordi jeg skal hjem til trygge skoenne Danmark, min dejlige familie og skoenne venner...Vi ses lige om lidt
Stort knus
Natasja

2008-01-13T03:17:00.000-08:00

Besoeg hos santalerne.

Alle de ansatte fra skolen i Birganj.

Januar.

2008-01-13T03:14:00.000-08:00

Efter en skøn skøn juleferie i Thailand med turkist blåt vand, nytår i Bangkok, besøg af veninde-Jannie og en spændende sviptur til Ankor Wat i Cambodja er vi nu tilbage i Bangladesh igen.

De sidste dage er gået med en masse besøg. I forgårs spiste vi frokost hos en af lærerne, men selvfølgelig frokost på bengalsk vis, dvs. ris, kød og grøntsager kogt med en masse chili og andre krydderier. Aftensmaden blev indtaget hjemme hos Nomita (vores hushjælp).
I går besøgte vi skolelederen fra Birganj. For at komme hjem til ham skulle vi først med den lokale bus halvanden times tid, hvilket altid er en oplevelse, da chaufførerne altid kører frisk til, men denne gang kom vi heldigvis endnu en gang sikkert frem. Principal (som skolelederen kaldes af alle og altså også af os) mødte os med et stort smil og tog glad imod vores medbragte misti. Misti er sukker og mælk, som er kogt og trillet til nogle store kugler. Jeg er begyndt at vænne mig til den utrolig søde smag, men jeg må indrømme, at det stadig ikke er den store nydelse. Men bengalerne holder meget af misti og tager det gerne med som værtsgave, når de inviteres ud. –Så vi følger den bengalske skik! Hos principal var vi bl.a. en tur rundt og se, hvordan de lokale santalere bor og fik også spillet computerspil ”High Speed” med principals 22 årige søn ”Dhiman”. Det er de absolut færreste, som har råd til en computer i Bangladesh, så det er noget helt særligt at spille computer.
I dag har vi været på picnic med alle de ansatte fra skolen i Birganj. 30 voksne og børn, en ged, 5 høns, en masse grøntsager og 10 kg ris blev kørt 10 km på van (en cykel med et lad) til ”Shingar Forest”. Vi spiste den medbragte mad -selvfølgelig med højre hånd på bengalsk vis, drak the og legede kludder mor, hvilket var stor succes!

I skrivende stund er Anne Mia er i fuld gang med at pakke. Hun skal hjem til Danmark på mandag, da hun skal aflevere eksamensopgave på universitetet 1. februar. –Så de næste 14 dage, indtil de nye volontører ankommer, er jeg alene dansker blandt en masse bengalere. Det bliver spændende! Men jer er sikker på at lærere, elever og naboer nok skal tage sig godt af migJ.

Skolen begynder igen den 20. januar. Indtil da underviser jeg lærerne hver dag i engelsk.

Tusind tak for breve –julekort, mails og tanker.
Fredag den 22. februar kl. 21.25 lander jeg i Kastrup lufthavn. –Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle igen.
Kærlig hilsenNatasja

Juleferie i skoenne Thailand

2008-01-13T03:01:00.000-08:00

Juleaften!

Laekre Ko Chang, vi saa de flotteste neonfarvede fisk.

Godt nytaar!

Sej, hva'????

December fotos

2007-12-09T23:21:00.000-08:00

Soede Bangla-boern ved floden i Patnitola

Paa landsby-besoeg hos Gonesh, vi spiser af bananblade!!!

Laererne spiller bingo og gaar vildt op i det.

Thedrikning paa Bangla-cafe. Min hvide farve vaekker opsigt!!!

Paa hinduistisk "mella" med naboer m.m.

Nomoskar til jer alle

2007-12-09T23:13:00.000-08:00

Her i Bangladesh er det blevet ”vinter”. –Det er rigtig råkoldt om aftenen og om natten, så jeg har fundet vanter, hue og de varme sokker frem fra kufferten. -Utroligt, at jeg skulle få brug for det i dette ellers utrolig varme land!

Hverdagen på skolerne
I øjeblikket er det eksamenstid på skolerne. Hver morgen sidder der en hær af spændte og nervøse forældre, særligt mødre, og terper de sidste gloser og regnestykker med deres små poder! – Eleverne klarer sig generelt rigtig godt, måske fordi lærerne udelukkende har brugt den sidste måned på at terpe eksamensspørgsmål med eleverne. Det er helt utroligt, så meget de går op i eksamen! Alle skal til eksamen også de yngste i ”playclass”! – Et af fagene er sågar tegning, hvor eleverne enten skal tegne en frugt eller et bangladesisk landskab! Den der tegner bedst får den bedste karakter. Hvis eleverne dumper, kan de ikke rykke op i næste klasse, så der er pres på!
På grund af eksamen er det meget begrænset, hvor meget vi underviser eleverne i øjeblikket, så meget af vores tid går med at hjælpe til og holde lærermøder. Vi har brugt en del tid på regulær engelskundervisning af lærerne og på at forberede dem til et 3 dages lærerkursus i næste uge. Det er os 4 danske volontører og en foredragsholder ved navn Dino Bondo, som skal undervise lærerne. Jeg skal bl.a. holde en workshop om ”tekstlæsning og og kommunikation”! Om aftenen skal vi lave bål, bage snobrød og underholde i bedste lejrskolestil! –Jeg glæder mig rigtig meget!

Fester, hindubryllup og besøg i landsby
Sidste lørdag holdt vi festmiddag for alle lærerne, pedellerne, vores hushjælp Nomita og hendes mand og Nogend (lederen af skolerne) og hans kone Onita. Anne Mia og jeg havde dagen før handlet ind på markedet til en 3 retters menu: Bruchetta til forret, pasta carbonara med forskellige salater, brød og store lækre stegte kyllingestykker til hovedret og til dessert æblegrød med sukkerristede havregryn/ mandler og dertil is. Forretten og hovedretten var ingen succes, og de fleste smagte kun lige på den for dem meget fremmedartede mad. –Men desserten var et hit, og gæsterne guffede virkelig i sig. Efterfølgende spillede vi bingo, hvor vi havde købt forskellige præmier som honning, kaffe, bodylotion og chokoladebarer hvilket virkelig er luksus her og noget, som mange bangladesier ikke har råd til. - Til allersidst dansede vi ballondans, hvilket de syntes var helt fantastisk skægt. Så alt i alt var det en kæmpe succes.

I mandags holdt vi endnu en fest, denne gang for vores naboer Kanon, Kamol og Mugda og Nogends 4 sønner. Denne gang serverede vi forskellige slags is, pandekager med nutella og banan, chokoladekiks, bolcher m.m. De spiste med en glubende appetit og nød det i fulde drag! –I Danmark ville det nok virke temmelig uhøfligt og meget grådigt, sådan som de langede til sig, men her er det bare helt naturligt og en selvfølgelighed. – Egentlig meget befriende!

Forleden dag var vi inviteret til frokost hos en af lærerne fra Pirganj. For at komme hjem til Gonesh skulle vi først en time med lokalbussen, hvilket altid er en oplevelse, da chaufførerne kører som gale, men vi kommer på mirakuløsvis altid sikkert frem. Denne gang bød chaufføren os på ”lalcha” midtvejs på turen. I Pirganj ventede Gonesh med en van (en slags rickshaw), som vi skulle transporteres på resten af turen på ca. halvanden time ud til hans lille landsby. Det var en rigtig smuk og dejlig tur. På halvvejen tog vi et lille hvil og drak en kop the på en lille bangla-cafe (som oftest en klynge umage borde og stole med en presenning over). De lokale syntes som altid, at vi var utrolig spændende og pressede sig på for at se girafferne (os)!!!! – Hjemme hos Gonesh ventede hans smukke kone og lille datter foran deres bambushytte med bananer, bangla snack, kogte æg, stjernefrugter, kiks og frisk kokosnødsaft, og efterfølgende frokost som blev serveret på eksotiske bananblade!

Den 13.12 skal vi til hindubryllup hos en af de kvindelige læreres søster. For brudeparret er det en kæmpe ære, at vi kommer, i kraft af at vi er hvide. – Og vi glæder os rigtig meget til at deltage og opleve et hindubryllup for første gang. –Så det må siges at være ”en win win situation”. Brylluppet begynder sidst på eftermiddagen og varer hele natten. -Det bliver lidt spændende, om jeg kan holde ud så længe, da jeg pga. aftenkulden er begyndt at gå ret tidligt i seng…- Men mon ikke det går.

Juleferie
SMS- Skolerne er lukket fra den 17. december og 3 uger frem. -Den 18. december rejser vi alle 4 volontører til Thailand på juleferie. Vi skal være nogle dage i Bangkok og ellers på Ø-daseferie på Ko Chang! I Bang Koks lufthavn mødes vi med Jannie, min veninde tilbage fra efterskoletiden, og hun rejser så med os, det bliver herligt og skønt at se hende igen.
Selvom det er lidt tidligt, vil jeg ønske jer alle sammen en glædelig jul og et godt og lykkebringende 2008.
Guds fred og velsignelse.
Kærlig hilsen Natasja
PS. Vi har ikke haft et eneste besøg af rotten i den sidste uge, så jeg er meget glad og lettet!

Nepal fotos

2007-11-11T02:57:00.000-08:00

Nepal

2007-11-11T02:52:00.000-08:00

Visum &Trekking

For en uges tid kom vi hjem til Birganj efter en rejse til Nepal, hvor hovedformålet var, at vi skulle søge nyt visum, mit visum udløb nemlig 28 oktober. Det var med sommerfugle i maven og bange anelser, at jeg rejste til Nepal, for hvad nu hvis den bangladesshiske ambassade ikke ville forny mit visum!!! –Men ambassadoeren boed paa ”lal cha” (roed the), og jeg har nu visum indtil 1.maj – fantastisk –Tak for forboen!

I Nepal oplevede vi en masse og blev overvaeldet af den smukke natur og dens storslaaethed. Vi var paa et 4 dages trek med egen guide, hvor vi saa solen staa op over ”Anna Purna”, et af verdens hoejeste bjerge paa 8091 meter. Helt fantastisk!

Chitwan Nationalpark – junglesafari og elefanter

Vi var i Chitwan Nationlpark i syd, hvor vi boede paa ”Tiger Residence”, vi saa dog ingen tigre ! –Men vi red paa elefanter, var paa junglesafari hvor vi saa friske tigre - og flodhestespor, sejlede paa den stille og smukke flod i en 10 mands stor kano bygget af en stor traestamme, var paa fugletur en tidlig morgen, og ikke at forglemme, (-det tror jeg nu heller aldrig, jeg goer!!!), sad paa taget af en bus gennem bjergene.- Det var den sidste bus, der gik til Chitwan, og der var ikke plads i selve bussen, saa der var ingen anden udvej end at hoppe op paa taget, en ret skraemmende oplevelse som jeg nu har proevet, men aldrig gentager!!!
-Og saa var vi paa riverrafting, helt fantastisk skaegt, laenge siden jeg har grinet saa meget:-)!!!

Nogle dage tilbragte vi i Kathmandu, skoent at faa laekker morgenmad, noed virkelig det store udvalg. -Her i Bangladesh staar den hver dag paa toastbroed og et kogt aeg, det bliver man da ikke traet af:-).

Sari - Sundori Mohilla (Smuk kvinde!!!)

Nu er vi saa igen i Bangladesh, det er godt at vaere tilbage, og elever og laerere er virkelig glade for at se os igen. Jeg synes, at jeg kan maerke paa dem, at det betyder noget, at vi er her. Det er ikke ligegyldigt, og det er jo dejligt. Igaar havde vi Sari paa for foerste gang. –Jeg tror aldrig, at jeg har faaet saa meget ros og hoert saa mange superlativer fra bangladesier, ellers har de det jo med at kommentere alt, direkte, raat for usoedet: Du er tyk, dine oereringe er grimme og ligner slik, dine solbriller er for store. Har du givet 100 Takka for det, det er alt for dyrt, jeg kan faa det for 30 Takka!- Saa det var helt rart med positive toner;-)!!!

Dyreven???

Til slut kan jeg fortaelle, at vi efterhaanden holder adskillige husdyr i vores lille hus. Jeg naevner i flæng: gekkoer (en slags firben), som piler rundt paa væggene, myrere i lange baner, som til tider maler vaeggene helt sorte, myg, biller. -Og i denne uge har vi saa faaet 2 nye til samlingen, nemlig en rotte og en fugl. Rotten moedte jeg foerste gang en tidlig morgen i vores entre, da jeg saa noget graat loebe over gulvet. Jeg skreg op og var virkelig skraemt!!!-Men Nomita vores hushjaelp skraemte den vaek og sagde til mig: Don’t be afraid, it’s only a rat! –Okay okay, (Gisp!!!) -Mon man kan ringe til skadedyrsbekaempelsen i Bangladesh???:-) –Fuglen har det med at hakke i vores bananer ude i koekkenet, saa det er hyggeligt at vaere i Bangladesh, man er aldrig alene:-)!!!

Jeg haaber, at I har nydt/nyder efteraaret derhjemme. Jeg har hoert, at det har vaeret helt fantasktisk smukt i aar, og saa er det vist noget med, at I kun har omkring 8 grader. Her var termometeret oppe paa 30 grader igaar, saa vi fryser ikke!
Tusind tak for alle de dejlige mails jeg modtager og ikke mindst breve, det varmer rigtig meget!
Tanker og solskinsvarme hilsner
Natasja

2007-10-14T23:58:00.000-07:00

Vi troede, at vi skulle have en stille og fredelig udflugt til floden!!!

2007-10-14T23:55:00.000-07:00

Fra venstre: Anne Mia, Jacob, Mette og jeg

2007-10-14T23:40:00.000-07:00

Aftenhygge i gaarden

Hverdagen i Birganj

2007-10-14T23:30:00.000-07:00

Til jer der ikke er til de lange fortællinger, kan jeg kort opsummere: Jeg har det godt, trives med projektet, har fået min rygsæk (Vild jubel!!!!) og rejser til Nepal på torsdag for at holde ferie og samtidig søge om nyt turistvisum, jeg håber meget, at vi begge (Anne Mia og jeg) får 2 måneder!
Til jer andre kommer der her seneste nyt fra mit liv i Bangladesh.

Hverdag
6 dage om ugen underviser vi på skolerne i Birganj og Pirganj. 2 dage i Pirganj og 4 dage i Birganj. –Fredag, muslimernes helligdag, er så vores tiltrængte fridag.
Vi underviser 4 timer hver formiddag, og om eftermiddagen holder vi møde med lærerne, søndage er lærermødet erstattet med ”leg og bevægelse” med børnene.
Jeg nyder at undervise alle de mange glade børn, som hungrer efter at blive undervist af os volontører. Hver morgen når vi møder på skolen, bliver vi glædesstrålende løbet i møde af glade børn, som storsmilende råber: Good morning teacher. How are you? –Så kan man da ikke være en morgensur lærer!!! Efter morgensamling, hvor eleverne står på snorlige rækker og laver en slags morgengymnastik og derefter synger deres nationalsang, begynder undervisningen.

De første dage på skolerne brugte vi på at observere lærere og elever! Vi satte os ned i klassen ved siden af eleverne, og der gik ikke mange minutter inden, eleverne overdyngede os med tegninger og små breve. En dag blev jeg af nogle elever fra 1. klasse nærmest trukket ind i deres klasse, fordi de følte sig snydt og ville undervises af os volontører, så vi er i høj kurs her!

Eleverne, som bærer skoleuniformer, er meget disciplinerede og sidder ved små skolepulte. De gør præcis det, som læreren beder dem om, og de er for det meste muse stille! Så det er ingen sag at være lærer på St. Mathews School, hvad ”det at skabe ro i klassen” angår.

Vores opgave er at hjælpe lærerne med at udvikle deres engelskundervisning. Vi underviser på skift i de forskellige klasser, mens lærerne kikker på og forhåbentlig suger til sig. Vi prøver at vise lærerne, hvordan de kan gøre engelskundervisningen mere levende ved fx at bruge sang, musik, lege, tegninger, billeder, ting osv. Eleverne er vant til nærmest kun at læse op fra bøgerne og gentage efter læreren, så bare det at vi stiller individuelle spørgsmål til eleverne er i sig selv en stor revolution her!

-Og så lige en kop the!
The er noget, der drikkes her i spandevis! Altid er der tid til the! På skolen bliver vi budt på ”Ducha”, som er en mørk bitter the med mælk og en masse sukker. Hos naboerne serverer de den mere drikbare ”Lalcha”, som er en rød the med ingefær og en stor mængde sukker, som jeg efterhånden holder rigtig meget af! Jeg har vænnet mig så meget til deres storforbrug af sukker, at jeg sågar er begyndt at bruge sukker i min egen nescafé! Jeg tog et glas nescafé med hjemmefra, og det er virkelig en luksus her!

For en uges tid siden var vi indbudt til lunch hos politimesteren også kaldet sheriffen. Han var en høj og bred mand i begyndelsen af 30’erne. Normalt er det Anne Mia og jeg, som er de højeste her, ret utroligt med mine 165 cm, et yndet kælenavn til os begge er derfor ”Miss Lumba”, som betyder Miss høj.
Sheriffen boede med sin yndige kone og to livlige børn i et stort hus efter bengalske standarder, de havde nemlig 3 rum. Normalen er at have et rum til en hel familie!

Vi blev budt på et rigtigt festmåltid: Ris med forskellige lækre retter som krydret fisk, æg, kylling, stegte grøntsager og en skøn skøn agurkesalat med chili og lime! De ville også have serveret ged, hvilket er festmad, men det var ikke til at opdrive på markedet den dag:-)

Sheriffen og hans kone var meget musikalske og elskede musik, så det endte med, at vi alle sammen samledes ved deres harmonium (et musikinstrument, som bedst beskrives som en krydsning af et lille klaver og en harmonika) og så sang de nogle sange, og jeg sang et par sange for dem: ”Trofast Gud” og ”Smile”! Det var stor succes!

Religioner
Vi har været til gudstjeneste et par søndage i den lokale menighed (Bangladesh Lutherske kirke, BLC). Gudstjenesten begynder klokken 9 (eller når alle er kommet) og foregår i et lille mørkt rum på ca. 12 kvadratmeter bygget af bambus. Begge gange var vi omkring 20 mennesker i alle aldre, og alle sad på gulvet. Gulvet var beklædt med lærreds sække repareret med stofrester, hvor der ellers ville have været huller. På væggene hang der kitchede Jesus-billeder, og på alteret stod et pap kors og et enkelt lys. Bagerst i lokalet var der en elektrisk fane, men desværre gik elektriciteten den første gang, vi var der, så vi sad alle og svedte og svedte:-) Det var ikke meget, jeg forstod af det, der foregik, men kunne dog genkende da trosbekendelsen, fadervor og velsignelsen kom. –Men selvom jeg kun forstod lidt, var det dejligt at dele troen på Jesus med en menighed og bede sammen med dem.
Anne Mia og jeg skulle også præsentere os for menigheden, og jeg var helt stolt over, at jeg kunne præsentere mig selv på bangla:-)

I går kom kulminationen af ramadanen endelig, nemlig den store Eid-fest! Vi var tidligt om morgenen ude at se muslimerne bede på den store plads her i Birganj, der var enormt mange bedende mænd, men vi måtte holde os på afstand, (det er jo kun mænd, som går i moskeen og beder). Til frokost var vi inviteret til Eid-fejring hos en af de kvindelige lærere ”Rumo”, hvor vi fik serveret de dyreste og fineste ris med lækkert tilbehør som lækkert krydret oksekød, kylling og grøntsager. Til dessert var der 7up (det er en stor luksus her) og rismelsgrød, æbler og en slags konfekt, som var lavet af kikærter og sukker. Det var rigtig lækkert!

Nepal venter!
For en uge siden fik eleverne ferie fra skolen i anledningen af muslimernes ”Eid” og hinduernes ”Durka Pudja”, så Anne Mia og jeg har nu næsten 3 ugers ferie. Onsdag kom Mette og Jakob (de 2 andre danskere, som skal være på projektet), og sammen med dem ankom også 3 andre danskere Inger (den danske leder af projektets kone), en gymnasierektor og en nylig pensioneret seminarielærer. De tre skal være her i Birganj i 10 dage og evaluere projektet. Det er rigtig dejligt at være sammen med nogle danskere. Den 18. oktober rejser Anne Mia og jeg så til Nepal, og forhåbentlig får vi forlænget visum der, og så sku’ der også gerne blive tid til lidt ferie med panoramaudsigt over himalaya og elefantridning. Jeg glæder mig!
Kærlige hilsner til jer alle Natasja

Nye billeder fra Birganj!

2007-10-12T22:37:00.000-07:00

Frokost i vores gaardhave, med besoeg af danskere! Laeg maerke til at jeg spiser med haanden!

2007-10-12T22:35:00.000-07:00

Saa meget kan der vaere paa en cykel!

2007-10-12T22:32:00.000-07:00

Aftensmad i vores koekken! Endnu en dag med ris!

En typisk bus!!!

2007-10-12T22:27:00.000-07:00

Fotos!!!

2007-09-26T03:09:00.000-07:00

"Mehendi", Nomita har udsmykket vores haender! (Min den til hoejre:-)

Toersten slukkes med kokosnoed-saft. Jeg er vist lidt skeptisk i starten, en ret syrlig smag:-)

Engelsk-undervisning i Birganj!

Jeg laerer Bangla!!! Ikke saa let som tysk...

2007-09-25T03:27:00.000-07:00

Nyt fra Bangladesh 14.9.2007

2007-09-14T03:56:00.000-07:00

Farvel til Dhaka

Efter at have tilbragt lidt over en uge i Dhaka med sporing af forlist bagpack, maveonde med feber, rickshaw-kørsel i Banani, sprogskole m.m., rejste vi tirsdag morgen kl. 7.30 fra Dahka. Først med ”Sengi” et meget lille grønt køretøj med plads til 3 passagerer ud over chaufføren og lidt bagage, så vi Anne Mia, David (vores nye guide) og jeg plus vores 3 stykker bagage blev pakket ind i ”Sengien”. Vi ku’ lige akkurat være der, så det var faktisk helt positivt, at jeg kun havde min kuffert! -Angående min Bagpack så skulle den efter sigende være dukket op i London og blive fløjet til Dahka i morgen! Jeg venter stadig i spænding og tør næsten ikke håbe på, at jeg får den J

Busturen til Birgonj

Busturen til Birgonj var lidt af en oplevelse. Vi havde egentlig en meget god siddeplads alle tre, og vinduerne var åbne, så luft manglede vi ikke. Vi var også så heldige, at der ingen geder, høns eller andre væsener på fire ben var ombord i bussen. Til gengæld kørte chaufføren forfærdelig zigzag- kørsel udenom mennesker, geder, rickshaws, busser og biler og så med hornet i bund. -Hvorfor skulle man også bruge bremsen, når man med hornet kan sige: ”Her kommer jeg, flyt dig”J Men vi havnede dog, som vi skulle i Birgonj og blev modtaget med åbne arme!

Vores nye hjem

Vi har det rigtig fint her i Birgonj. Vores volontørhus består af 2 værelser, køkken, badeværelse, gårdhave og entre. –Og tilmed egen hushjælp. Maden står klar til os 3 gange om dagen, hvor vi kan sætte os ved et veldækket bord. Det er super dejligt, for det ville være et næsten umuligt arbejde for os, hvis vi skulle sørge for maden selv! Først på marked, finde varerne de rigtige steder, forhandle om prisen, så tilbage lave mad (Dvs. tilberede alt fra bunden, der findes jo ikke lige køledisken i supermarkedet med udskåret og renset kyllingefilletJ), vaske op…. -Og så i den varme!!!
Her er, har jeg hørt 35 grader i skyggen og meget høj luftfugtighed. Om dagen kan vi lige holde det ud! Men om natten kan det være meget forfærdeligt, især hvis strømmen går, for så holder den elektriske vifte i loftet op med at virke, og så står luften helt stille, og vi ligger bare og sveder og sveder og venter på at elektriciteten kommer igen, nogle gange går der 20 minutter andre gange timer. -Så jeg glæder mig til oktober-måned, hvor det efter sigende skulle blive køligere!

Internettet, en sag for sig!!!

Desværre er internettet her på skolen gået sig en tur, så vi venter tålmodigt indtil det kommer igen, måske om en uge!!! Har ikke læst mail siden i mandags, så glæder mig meget til at komme online! Men tingene er bare ikke så effektive som i Danmark, så jeg må væbne mig med tålmodighed! En prøvelse!!! Men vi prøver indtil videre at finde steder i byen, hvor det er muligt at sende en wordfil, som vi kan lægge ind her på Blogspot! Men det tager sin tid. Fotos maa I desvaerre vente lidt paa endnu!!!

I morgen skal vi i gang med skolearbejdet for alvor. Jeg glæder mig meget til at komme rigtig i gang og få en hverdag her!
Ha' det godt allesammen!
Kærlig hilsen Natasja

I Bangladesh i 5 dage

2007-09-07T01:41:00.000-07:00

Ja, saa har jeg vaeret i Bangladesh i 5 dage! Hvilke spaendende dage.

Har det godt!!!
Allerfoerst jeg har det godt og er allerede ved at vende mig til at vaere her.

Det har vi bl.a. oplevet!!!
-Vi (Anne Mia, min rejsemakker) og jeg har oplevet rigtig meget. Vi har bl.a. spist bangla-mad med fingrene, det goer man jo her:-).
-Shoppet 3 piece (bangla-toej= udefinerbare bukser, tunika og toerklaede, i alverdens moenstre og farver, ikke lige min stil, men det kan det vel blive. -Skal vist glemme at foelge den danske mode:-).
-Moedt Moni (en bengalsk pige, som er vores guide her), og i aften skal vi moede David (en anden ung bengaler). Moni er super soed og goer alt for, at vi skal have det godt!
-Saa har vi skrevet os op paa den danske ambassade og moedt den danske ambassadoer der. Vi moedte ham allerede i flyet:-)
-Vaeret paa Nordisk klub og drikke kaffe Latte, luksus luksus!
-Sightseeing i Dhaka med bil og privat chauffoer og Moni som guide.
-Og i eftermiddag staar den paa gudstjeneste i den internationale kirke i Dhaka!

Sprogkursus, Heed Language Center
I onsdags startede vi med intensivt sprogkursus paa Heed Language Center. Vi har laert rigtig meget, og kan nu fortaelle vores RickShaw-chauffoerer, hvor vi vil hen og sige stop til dem (paa bengalsk), hvis de koerer den gale retning, ret praktisk at kunne goere sig forstaaelig, saa vi ikke havner et helt forkert sted i byen. -Dhaka, hovedstaden hvor vi pt. bor, er jo en enorm kaempe million-by. (Info der bor 150 millioner i Bangladesh, og landet er kun 3 gange saa stort som Danmark).

Jeg ville rigtig gerne skrive meget mere, men maa loebe!
Ha' det godt :-)
Ville gerne have lagt et par Bangla- foto paa siden, men net-forbindelsen er meget daarlig, saa det bliver en anden dag:-)
kaerlig hilsen til alle Natasja

På vej til Bangladesh

2007-08-17T14:55:00.000-07:00

Her ser I Impacts-volontørhold august 2007!!!

Så er det ved at være oppe over! -Om 15 dage rejser jeg i 6 måneder til Bangladesh. Jeg skal afsted med organisationen Impact. I Bangladesh skal jeg bo i byen Birganj og være lærer-volontør på en såkaldt international skole. Der bliver næsten kun talt engelsk (-men mon ikke jeg kan smule en enkelt eller to tyske gloser ind:-)hehe! Jeg skal undervise på skolen sammen med en anden dansker Anne Mia, som læser antropologi, så hvis ikke jeg kan forstå den bengalske kultur, kan jeg jo altid hente hjælp hos Anne Mia:-) Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle afsted, men kommer selvfølgelig også til at savne alle jer herhjemme rigtig meget!!!

Ellers kan jeg fortælle, at jeg lige er kommet hjem fra et 9- dages volontør kursus i Christiansfeld, så jeg føler mig efterhånden rigtig godt klædt på til min store rejse!