Luksus-middag i Dhaka paa yndlingsrestauranten "Speed Fire" efter 1 1/2 maaned paa ris og karry i Birganj!!! Jeg fik en coca cola light....For vildt!
lørdag den 9. februar 2008
Paa vej til Dhaka med bussen... David (min bodyguard:-) fulgte mig, saa jeg ikke skulle tage turen alene!!!
Computer-shoppen, hvor jeg har brugt mange timer med at skrive blog og laese mails... Mammun som staar i doeren byder altid paa the (lal-cha)...
Nomita og jeg kokkererer paa bangla-maneri mit koekken...Jeg laerer at bage ruti, som er smaa flade broed, som steges paa panden. Anek (en nabodreng) ville ogsaa lige med paa billedet....
Jeg underviser laererne...En af dagene laerte jeg dem "aah Susanne", hvilket blev et stort hit!
Jeg underviser Besu(Min hushjaelps mand) og Joy(en nabo og mor til en af eleverne) i engelsk et par timer om ugen...Hvilket altid er sjovt og hyggeligt...og saa foelger der altid en kop the (lal cha) og en kiks med...
Nogle af de skoenne, skoenne boern, jeg underviser!!!!
Rumu en af laererne tegner mehendi moenster paa min haand... Det blev siddende i 3 uger:-)Saa er der naesten gaaet et halvt aar og vi ses snart.
Sidder her foran computeren med et kaempe smil paa…For Imorgen kl. 9.40 lander mine soede og savnede foraeldre i Dhaka. Jeg glaeder mig saa meget til at se dem og til at vise dem det hele… De tusindvis af mennesker, som man altid ser overalt, ligegyldigt hvor man er i dette utrolig taet befolkede land.- De soede, skaegge og dejlige naboer og laerere, som jeg har vaeret omgivet af i Birganj. –Det lille hus som har vaeret mit hjem det sidste halve aar.- Nomita min hushjaelp som har redt min seng, kokkereret min mad, vasket mit toej i haanden (der er jo ingen vaskemaskiner her), masseret min pande naar jeg har ligget syg...- Ekspedienten, som jeg har koebt kiks hos, og som altid har et kaempe smil paa, naar han ser mig, og som gerne raaber hej til mig paa lang afstand, saa alle kan hoere det, (det er jo status at vaere venner med en hvid)….
Jeg synes virkelig, at jeg har haft det godt her i Bangladesh. Jeg har nydt at vaere her og kan synes, at det er lidt trist, at jeg allerede skal hjem om 14 dage. -Samtidig med at jeg bobler over af glaede, fordi jeg skal hjem til trygge skoenne Danmark, min dejlige familie og skoenne venner...Vi ses lige om lidt
Stort knus
Natasja
Jeg synes virkelig, at jeg har haft det godt her i Bangladesh. Jeg har nydt at vaere her og kan synes, at det er lidt trist, at jeg allerede skal hjem om 14 dage. -Samtidig med at jeg bobler over af glaede, fordi jeg skal hjem til trygge skoenne Danmark, min dejlige familie og skoenne venner...Vi ses lige om lidt
Stort knus
Natasja
søndag den 13. januar 2008
Januar.
Efter en skøn skøn juleferie i Thailand med turkist blåt vand, nytår i Bangkok, besøg af veninde-Jannie og en spændende sviptur til Ankor Wat i Cambodja er vi nu tilbage i Bangladesh igen.
De sidste dage er gået med en masse besøg. I forgårs spiste vi frokost hos en af lærerne, men selvfølgelig frokost på bengalsk vis, dvs. ris, kød og grøntsager kogt med en masse chili og andre krydderier. Aftensmaden blev indtaget hjemme hos Nomita (vores hushjælp).
I går besøgte vi skolelederen fra Birganj. For at komme hjem til ham skulle vi først med den lokale bus halvanden times tid, hvilket altid er en oplevelse, da chaufførerne altid kører frisk til, men denne gang kom vi heldigvis endnu en gang sikkert frem. Principal (som skolelederen kaldes af alle og altså også af os) mødte os med et stort smil og tog glad imod vores medbragte misti. Misti er sukker og mælk, som er kogt og trillet til nogle store kugler. Jeg er begyndt at vænne mig til den utrolig søde smag, men jeg må indrømme, at det stadig ikke er den store nydelse. Men bengalerne holder meget af misti og tager det gerne med som værtsgave, når de inviteres ud. –Så vi følger den bengalske skik! Hos principal var vi bl.a. en tur rundt og se, hvordan de lokale santalere bor og fik også spillet computerspil ”High Speed” med principals 22 årige søn ”Dhiman”. Det er de absolut færreste, som har råd til en computer i Bangladesh, så det er noget helt særligt at spille computer.
I dag har vi været på picnic med alle de ansatte fra skolen i Birganj. 30 voksne og børn, en ged, 5 høns, en masse grøntsager og 10 kg ris blev kørt 10 km på van (en cykel med et lad) til ”Shingar Forest”. Vi spiste den medbragte mad -selvfølgelig med højre hånd på bengalsk vis, drak the og legede kludder mor, hvilket var stor succes!
I skrivende stund er Anne Mia er i fuld gang med at pakke. Hun skal hjem til Danmark på mandag, da hun skal aflevere eksamensopgave på universitetet 1. februar. –Så de næste 14 dage, indtil de nye volontører ankommer, er jeg alene dansker blandt en masse bengalere. Det bliver spændende! Men jer er sikker på at lærere, elever og naboer nok skal tage sig godt af migJ.
Skolen begynder igen den 20. januar. Indtil da underviser jeg lærerne hver dag i engelsk.
Tusind tak for breve –julekort, mails og tanker.
Fredag den 22. februar kl. 21.25 lander jeg i Kastrup lufthavn. –Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle igen.
Kærlig hilsenNatasja
De sidste dage er gået med en masse besøg. I forgårs spiste vi frokost hos en af lærerne, men selvfølgelig frokost på bengalsk vis, dvs. ris, kød og grøntsager kogt med en masse chili og andre krydderier. Aftensmaden blev indtaget hjemme hos Nomita (vores hushjælp).
I går besøgte vi skolelederen fra Birganj. For at komme hjem til ham skulle vi først med den lokale bus halvanden times tid, hvilket altid er en oplevelse, da chaufførerne altid kører frisk til, men denne gang kom vi heldigvis endnu en gang sikkert frem. Principal (som skolelederen kaldes af alle og altså også af os) mødte os med et stort smil og tog glad imod vores medbragte misti. Misti er sukker og mælk, som er kogt og trillet til nogle store kugler. Jeg er begyndt at vænne mig til den utrolig søde smag, men jeg må indrømme, at det stadig ikke er den store nydelse. Men bengalerne holder meget af misti og tager det gerne med som værtsgave, når de inviteres ud. –Så vi følger den bengalske skik! Hos principal var vi bl.a. en tur rundt og se, hvordan de lokale santalere bor og fik også spillet computerspil ”High Speed” med principals 22 årige søn ”Dhiman”. Det er de absolut færreste, som har råd til en computer i Bangladesh, så det er noget helt særligt at spille computer.
I dag har vi været på picnic med alle de ansatte fra skolen i Birganj. 30 voksne og børn, en ged, 5 høns, en masse grøntsager og 10 kg ris blev kørt 10 km på van (en cykel med et lad) til ”Shingar Forest”. Vi spiste den medbragte mad -selvfølgelig med højre hånd på bengalsk vis, drak the og legede kludder mor, hvilket var stor succes!
I skrivende stund er Anne Mia er i fuld gang med at pakke. Hun skal hjem til Danmark på mandag, da hun skal aflevere eksamensopgave på universitetet 1. februar. –Så de næste 14 dage, indtil de nye volontører ankommer, er jeg alene dansker blandt en masse bengalere. Det bliver spændende! Men jer er sikker på at lærere, elever og naboer nok skal tage sig godt af migJ.
Skolen begynder igen den 20. januar. Indtil da underviser jeg lærerne hver dag i engelsk.
Tusind tak for breve –julekort, mails og tanker.
Fredag den 22. februar kl. 21.25 lander jeg i Kastrup lufthavn. –Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle igen.
Kærlig hilsenNatasja
Juleferie i skoenne Thailand
Juleaften!
Laekre Ko Chang, vi saa de flotteste neonfarvede fisk.
Godt nytaar!
Sej, hva'????søndag den 9. december 2007
December fotos
Soede Bangla-boern ved floden i Patnitola
Paa landsby-besoeg hos Gonesh, vi spiser af bananblade!!!
Laererne spiller bingo og gaar vildt op i det.
Thedrikning paa Bangla-cafe. Min hvide farve vaekker opsigt!!!
Paa hinduistisk "mella" med naboer m.m.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
